English version

 

Positive afgrødespor.

Meget enkelt fortalt skyldes de fleste spor, vi ser fra luften, at menneskene har gravet ned under muldlaget. Når det sker, vil der altid komme muld og jord af en anden beskaffenhed med ned i hullet, når det fyldes igen, og måske er hårde jordlag blevet brudt. Når der så i vor tid kommer en længere periode med tørt vejr, søger kornets rødder længere ned, for at finde vand. På stederne, hvor der er gravet ned tidligere, er jorden ofte mere fugtig og næringsrig, og her vil kornet stå grønnere end på resten af marken. På den måde kan man i heldige tilfælde se spor af hele hustomter, grave, voldgrave, voldsteder m.m. Det modsatte kan også være tilfældet. Hvis der for eksempel ligger en gammel vej eller en ruin under marken, eller en grøft er blevet fyldt op med flyvesand, så vil kornet gro dårligere her, og være gult i forhold til det grønnere korn på resten af marken. Disse typer af spor kaldes positive og negative vegetationsspor. Når de dukker op, kan de være imponerende flotte og stå som hele grundplaner over de forhistoriske anlæg, selv om de er tusinder af år gamle. 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad er luftfotoarkæologi?

Negative afgrødespor.

Mulighederne er mange

De enorme samlinger af "historiske" luftfotografier, som er taget med henblik på kortlægning, militær rekognoscering og beskyttelse indeholder en mængde arkæologiske spor, som kan tolkes og udtegnes og anvendes i arkæologiske undersøgelser. Lige siden krigen 1914-18 har man vidst, at luftrekognoscering foretaget med militære formål har mange fredelige anvendelser. Forskere fra hele verden har lært at sætte pris på disse samlinger som en kilde af stor kulturel, historisk, miljømæssig og arkæologisk værdi.

Ved overflyvninger i små maskiner kan afsløres masser af spor af kendte og ukendte fortidsminder. Hele landskaber fra fortiden kan kortlægges, beskrives og analyseres, og der opnås således en ny forståelse for forhistorien, og nye spørgsmål opstår som emner for fremtidig forskning. Også anlæg under vand kan i flere tilfælde ses fra luften.

Spor af omkring halvdelen af voldstedet Fjandhus ved Nissum Fjord. © Lis Helles Olesen

Vi taler om yderligere to typer af spor, der kan ses fra luften. Den ene type er jordfarvespor, hvor især anlæg, der er opført ovenpå jorden, og som er helt udjævnede, stadig kan ses, som lyse eller mørke spor i pløjemarker. Det skyldes især brug af byggemateriale i anlæggene, som adskiller sig væsentligt fra den omgivende jord.

Den sidste type spor er skyggespor eller reliefspor. De skyldes, at dele af anlæggene stadig er bevarede i form af nedgravninger i jorden (f.eks. voldgrave) eller dele hæver sig over jorden (f.eks. ruiner, voldsteder og gravhøje). Sporene fremtræder klarest, når solen står lavt, og anlæggenes ujævnheder kaster skygge. Selv små ujævnheder, som ikke kan ses fra jordoverfladen, kan fremtræde tydeligt på grund af skyggevirkningen og afsløre ukendte dele af anlæggene. Et tyndt snedække kan forøge virkningen.

For alle typer af spor gælder det, at det er meget forskelligt, hvad man kan se, hver gang man er oppe at flyve. Om der er noget at se, afhænger af mange forskellige faktorer: afgrøderne på marken, jordbundsforhold, vejrforhold, lysforhold m.m. Derfor at det vigtigt, at der flyves over en længere årrække.